Om os:
Vi er 3 glade aktive bridgeentusiaster – Anne-Lise, Henning og Lars, som nyder vores fælles hobby og gerne deler den med jer, der har lyst til at deltage. Tilsammen har vi spillet bridge i ca. 100 år, så vi har set lidt af hvert.
Vores filosofi:
Til vores turneringer ude i det danske land, forsøger vi at forkæle deltagerne med god mad, festligt selskab, smukke bridgelokaler og en spændende bridge. Vi spiller bridge uden handicap/mp, så her kan man øve sig med ny makker og nye konventioner, eller bare hygge sig med bridgevennerne og/eller nye bekendtskaber. Vi matcher efter bedste evne, hvis du tilmelder dig uden makker.
Vi har fokus på at tiltrække den brede del af bridgesporten for interessante turneringer i en rar bridgeatmosfære. Vi spiller som udgangspunkt efter bridgeforbundets regelsæt, men der kan være situationer, hvor vi vurderer anderledes, end regelbogen kan fortolkes.
Om turneringerne:
Det er vigtigt for os, at turneringerne gennemføres i gode rammer, hvorfor vi har stort fokus på ordentlige lysforhold, god plads mellem bridgebordene, løbende resultatformidling og masser af præmier.
Vi spiller altid mange spil, og undervisning indgår, når vi er afsted til turneringer over 3 dage.
Vi spiller med Bridge+More dealere (https://bridgeplusmore.com), dvs. vi bruger ikke kortmapper og sparer dermed tid på fejl/flytning af kort efter hver runde, og der er løbende resultatformidling på skærme i spillelokalerne.
Fælles for alle vores bridgeaktiviteter er, at vi lægger vægt på en hyggelig atmosfære og husk - ”Et smil er den korteste vej mellem to mennesker”😊
Om undervisning og turneringer med undervisningsspil:
I Køge har vi lejet det lokale bridgeklubs lokale, og tilbyder undervisning og turneringer i usædvanlig gode lokaler. Aktiviteterne bliver slået op her på siden, i takt med at datoer fastlægges. Men der vil være ca. 1-2 aktiviteter pr. måned i 2025.
For at høre om Futura Bridge turneringer ’ude i landet’ kontakt os på:
For at høre om undervisning og turneringer med undervisningsspil, kontakt Lars Øgaard på:
Fremtidens bridge. Nyeste teknologi. Hyggelig atmosfære